Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften,
og det blev morgen, anden dag.
Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.
.
Hvis alle have var sammenhængende må al fastland have været sammenhængende, og vor tids geologer mener at al tørt land engang har været én sammenhængende landmasse, som siden har delt sig. Det er akkurat sådan det er beskrevet i den hebræiske grundtekst i 1. Mosebog 10,25, som desværre er forkert oversat i den danske Bibel. I grundteksten står der at på Pelegs tid delte jorden sig.
Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften
og det blev morgen,den første dag.
Bibelens forklaring har jeg forsøgt at illustrere i en billed/tekst mosaik herunder, og den begynder således:
Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet,
og Guds ånd svævede over vandene.
Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften,
og det blev morgen, tredje dag.
Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!« Så blev det aften,
og det blev morgen, femte dag.
Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften,
og det blev morgen, den sjette dag.
Mennesket blev skabt på den sjette dag, og i Bibelen regnes 6 for at være menneskets tal og bruges ofte som symbol for mennesket.
Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften,
og det blev morgen, fjerde dag.
HVORDAN GIK DET TIL?
På den syvende dag
var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. Derfor symboliserer syvtallet fuldendelse eller fuldkommenhed i Bibelen
Kolossenserbrevet i Det Nye Testamente forklarer at den syvende dag er et billede på hvilen i Jesus. Altså den fuldkomne hvile og frihed et menneske, der overgiver sig til Jesus oplever, og det var det Sabbatten skulle være et billede på, men sagen selv står der i Kolossenserbrevet, er Jesus. Sabbatten var noget der i tiden før Jesus pegede frem på Jesus, derfor er det ikke et krav at vi som kristne fejrer sabbatten, for vores sabbat er Jesus. Desuden har det at Gud var færdig med skabelsesarbejdet og kunne hvile på syvendedagen ført til at syvtallet i bibelsk terminologi betyder fuldkommenhed.
hvordan er universet (og vi) opstået?
Hvis et overnaturligt væsen står bag det hele, så er den bedste forklaring vi har af den slags faktisk Bibelens forklaring.
Men for ateister er den naturalistiske forklaring den eneste ene.
Den forklaring (den naturalistiske) vil vi "sætte under lup" her på hjemmesiden.
SPÆTTENS TUNGE
Dr. Luther Sunderland er videnskabsmand og ekspert i design engineering. Han blev fasineret af skelettet af en nylig død spætte, som han fandt i skoven. Insekter havde renset skelettets knogler fuldstændigt. Da han undersøgte skelettet bemærkede han noget besynderligt: Små fleksible knogler kom ud igennem spættens højre næsebor, og fortsatte rundt bagom dens hoved og nakke og vendte tilbage ind i næbet via et hul i kraniet på den anden side af hovedet. Hvad var dette for nogle besynderlige knogler?
Ret mange fugle har knogler, der styrker tungens rod, og det er essentielt formålet med disse knogler i spættens tunge(kaldt hyoid knogler). Det at de hos spætten strækker sig bagud og rundt bag om hovedet er dog ekseptionelt!
Kan evolution forklare spættens tunge?
Grundtanken i darwinisme er at de mest egnede overlever og at mutationer ind imellem medfører at et forældrepar får afkom, som er mere velegnede end dem selv og har bedre mulighed for at overleve og formere sig og give deres kropsplaner videre til næste generation, Darwin sagde at disse forandringer nødvendigvis må komme i meget små trin, og at store forandringer kræver millioner af generationer, hvor hver generation har et lille bitte fortrin over den forrige generation, som de så kan give videre til de efterfølgende generationer.
Jeg vil godt udfordre læseren til at udtænke hvilken fordel der ligger i at tungen begyndte at vokse bagud igennem højre næsebor, som giver den bedre overlevelsesmuligheder end forældrenes kropsdesign, og videre derfra fordelene i hvert af de millioner af små trin, der måtte til for hen ad vejen at dele tungen i to, som voksede bag om hovedet og samlede sig igen, og så det, at der opstod et hul i kraniet, som den nu samlede tunge kunne vokse ind igennem. Personligt ser jeg noget, der minder om den måde en ingeniør arbejder på: Han forestiller sig en konstruktion, der kan udføre en funktion på en god og funktionel måde, og fører det så ud i livet. Spættens tunge opstod ikke ved tilfældighedernes spil. Der lå en ingeniøragtig tanke bag!
Først lidt om spættens tunge: Spætten fanger sin føde med tungen. Som i spidsen har modhager og lidt lim. Dermed kan den fange larver, som skjuler sig i deres små gange i træstammerne.
Det at tungen strækker sig bag om hovedet under dens løse skind giver dens tunge tilstrækkelig ekstra længde til at den kan skubbes 15 cm. Ind i larvens hule.
Noget eller nogen gav spættens tunge sit enestående design. Den er lang, men i stedet for at hænge ud af næbet og blive infiltreret i grene, når spætten flyver, så er den ekstra længde ”oplagret” under det løse skind bag ved nakken. Der bagude deles tungen essentielt i 2 tunger, som bliver til én igen inden den vender tilbage til næbet. Dette design gør uden tvivl at spætten kan styre sin tunge med større præcision når den bruger den til at dykke ind i larvernes gange.
Der er 5 tynde og fleksible knogler med små bitte led (1). Hvilke overlevelsesfordele
fik dem til at forlade næbet igennem det højre næsebor og her hæfte deres skede til næseboret (2), og så cirkulere bag om hovedet og nakken (3) for så via hullet i kraniet på den anden side at vende tilbage til næbhulrummet (4) imellem øvre og nedre næbhalvdel?
Husk at ifølge Darwin skulle dette ske over millioner af små forandringer, der generation efter generation skulle give spætten større overlevelseschancer.