OM JORDENS ALDER

OM JORDENS ALDER

Bibelen siger i realiteten ikke noget om hvor gammel jorden er. Den fortæller os at det er 6.000 år siden at Gud skabte Adam og Eva. De første ord i skabelsesberetningen lyder således i 1. Mosebog kapitel 1 vers 1-4: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.  Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.  Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys.   Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.  Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.


Derefter følger beretningen om hvad Gud gjorde på hver af de efterfølgende 6 dage. På den 6. dag skabte Han Adam og Eva, og på den 7. dag hvilede Han, og i i løbet af de mellemliggende dage skabte Han alt biologisk liv (planter og dyr) Bibelen siger ikke noget om hvor længe jorden eksisterede inden den første dag indtraf. Jeg personligt vil ikke sige noget fast om, hvor gammel jorden er, for der var intet menneske til stede for at starte stopuret, da det skete, og som lige forklaret kan jeg ikke engang udlede noget af Bibelens skabelsesberetning andet end altså at mennesket blev skabt fuldt færdigt for 6.000 år siden, og læser vi videre i 1. Mosebog kan vi se at allerede de første mennesker byggede byer og musikinstrumenter, og fremstillede forskellige metallegeringer. Helt fra start var mennesker altså ret sofistikerede, og boede ikke i huler som de huleboere evolutionister ynder at lave tegninger af.

Der er masser af arkæologiske fund, som viser at mennesker meget langt tilbage i tiden kunne lave ting, som vi dårligt er i stand til at lave i dag.

Jeg vil lige slutte dette afsnit med at sige at medens Bibelens skabelsesberetning ikke siger at jorden ikke er ældre end 6000 år gammel, så kan den godt forstås sådan at jordens alder er 6000 år. Alt det Bibelen siger er sandt, så vi finder ikke videnskabelige fejl i Bibelen, men den er ikke en videnskabelig afhandling. Den er en teologisk forklaring på stort set alt, og det er sådan at den først og fremmest skal læses, men det den beretter er sandt fra enden til anden, og vi må ikke lægge noget i det den siger, som ikke står der med mindre end vi gør dog klogt i at bruge den samme hermeneutik, som Jesus og Paulus brugte, for så fortæller Bibelen os meget mere, end den gør ved en overfladisk læsning efter nutidig vestlig tankegang.


Men ang. Jordens alder:

Dr. Craig McMurty mener at jorden ikke er ældre end 6.000 år, og han har mange gode argumenter for sin påstand. Han har skrevet til mig at der findes ca. 350 geo-kronometre, som viser at jorden er 6000 år gammel (en geo-kronometer er for eksempel verdenshavenes saltindhold, eller atmosfærens heliumindhold), men når han siger at Bibelen siger at jordens alder er 6000 år, så mener jeg at han lægger Bibelen noget ”i munden” som den ikke siger, for som forklaret her oven for, så siger Bibelen ikke specifikt noget om jordens alder. Bibelen siger på den anden side heller ikke at jorden er særlig meget ældre end 6000 år. Jorden kunne være 6000 år + 1 dag eller noget lignende ifølge Bibelens beskrivelse af skabelsen.

    Jeg vil vise en række klip fra et af Grady McMurtrys foredrag, disse klip viser klart at vi bør tage det med en gran salt når vi i diverse lærebøger, og i diverse naturprogrammer på fjernsynet får at vide at den bjergkæde er så og så gammel, og den og den ø er så gammel. Først kan du se en introduktion af Grady McMurtry ved at klikke her. Så kan du se lidt om dateringsmetodernes nøjagtighed ved at klikke her. Derefter kan du se noget om alderen på drypsten ved at klikke her. At isen, der dækker Grønland og polerne er 200 til 250 tusinder år gamle viser sig at være en temmelig usikker teori, og det kan du se ved at klikke her. Du kan også se noget om hvor lang tid det tager at danne guld, opaler og diamanter. Klik her. Eller kullagene, hvad med dem? Det kan du se noget om ved at klikke her.


I betragtning af det jeg har skrevet herover, så vil det være naturligt at spørge ” hvorfor benytter du dig af Stephen Mayer, som foredragsholder andre steder her på hjemmesiden når han argumenterer ud fra  at der har eksisteret biologisk liv i flere hundrede millioner år her på jorden?” Det gør jeg for at vise at selv hvis man accepterer dette synspunkt, så falder evolutionsteorien fra hinanden, når man ser den kritisk efter i sømmene, men jeg behøver ikke at holde mig til Mayer alene. Professor Lumsden var oprindelig en overbevist tilhænger af evolutionsteorien. Hør hans beretning ved at klikke her.  



Evolutionister er ofte i konflikt med sig selv.

Sådan må det naturligvis være, for hvis man hævder noget usandt længe nok er man dømt til at blive afsløret på et tidspunkt. Et eksempel er at vi i Craig McMurtys video, som der er linket til herover, får oplyst at evolutionister anser kullag for at være dannet for 300 til 360 millioner år siden, og at man så midt i sådan et kullag har fundet en klokke, som er fremstillet i en metallegering, og at klokkens pendul/hammer er i jern (altså et menneskefremstillet artefakt).  Samtidig hævder evolutionister at mennesket skilte sig ud fra aberne for 6-8 millioner år siden. Det kan du se i en artikel, som videnskab.dk har på sin hjemmeside ved at klikke her.  

Tilhængere af evolutionsteorien siger altså at kul blev dannet for 300- 600 millioner år siden, og de siger at mennesket skilte sig ud fra aberne for 6-8 millioner år siden, men brugsgenstande, der klart er menneskefremstillet, har man fundet midt i kullag. der ifølge deres eget udsagn blev dannet hundreder af millioner år før det første menneske opstod.



Og så vil jeg  godt lige selv sige noget om dateringsmetoder:

Evolutionister bruger generelt den metode til fastsættelse af et fossils alder, at de daterer det sediment (geologiske lag), som man finder fossilet i eller man bestemmer alderen af det man har fundet direkte ud med kulstof 14 metoden.


Ofte bruger man kalium-argon metoden til bestemmelse af klippers alder, det fungere således at for materialer, der indeholder radioaktivt kalium gælder det at radioaktivt kalium over tid omdannes til argon, og man måler så forholdet imellem radioaktivt kalium og argon, og går ud fra at der fra start var et bestemt forhold, og man kan så regne du hvor lang tid der er gået fra start indtil nu ud fra omdannelseshastigheden.


Med kulstof 14 metoden er det lidt det samme: Atmosfæren indeholder en blanding af kulstof 12 og radioaktivt kulstof 14, og planter optager begge dele, men radioaktivt kulstof 14 omdannes over tid til radioaktivt kulstof 12 så hvis man går ud fra et bestemt forhold når planten dør, hvor den holder op med at optage nyt kulstof, og man så måler fundets forhold imellem radioaktivt kulstof 14 og  kulstof 12, så kan man regne ud, hvor lang tid der gået for at opnå det nuværende forhold.


Nu vil jeg så bede dig forestille dig at du på en vandretur i de norske fjelde kommer til en forladt hytte, hvor der på bordet står en lysestage med et delvist nedbrændt stearinlys i, der stadig brænder. Du kan så måle hvor mange millimeter det bliver kortere i timen, og herudfra forsøge at regne ud hvor lang tid der er gået siden hytten blev forladt ved at regne på hvor lang tid det tog for stearinlyset at brænde ned til den længde det havde da du ankom. Du kan sikkert godt se at der er et problem her: Du ved ikke hvor langt stearinlys var da hytten blev forladt, du ved heller ikke om uvejr har forårsaget træk i hytten, der har fået stearinlyset til at brænde hurtigere i perioder.


Siden vi begyndte at måle atmosfærens indhold af kulstof 14 har vi oplevet mindst et vulkanudbrud, som ændrede atmosfærens indhold af kulstof 14 verden rundt,  Vi kender derfor ikke med sikkerhed kulstof 14 indholdet i atmosfæren tilbage i tiden, så den metode er lige så usikker, som forsøget på at bruge stearinlyset til at bestemme hvornår hytten blev forladt.  Det samme gælder i princippet for kalium-argon metoden, for vi kender ikke med sikkerhed de forskellige klippeformationers start kaliumindhold, og vi kender heller ikke styrken af kosmisk stråling igennem alle tider. Det er den kosmiske stråling, der forårsager omdannelse af radioaktive isotoper,

og det er derfor intensiteten i den kosmiske stråling, der bestemmer omdannelseshastigheden (halveringstiden, som man kalde det).




Op og nedture

Evolutionisters forståelse af menneskets historie er den at vi i udviklingsforløbet er det næste trin efter en gren af aber (altså egentlig aber med bedre DNA), og at vi så efterhånden lærte at bruge pinde og klippestykker, som værktøjer, for så efterhånden at forbedre disse pinde og klippestykker til bedre værktøjer, og så i det hele taget ganske langsomt blev dygtigere og dygtigere til at fremstille hjælpemidler og materialer, som kunne bruges til våben eller boliger eller andet.

Bibelens beretning er helt anderledes. Den viser at mennesket blev skabt, som højt intelligent og højt kapabelt, men samtidig med fri vilje til at tjene og følge Gud eller tjene sig selv og sit eget ego. Desværre valgte de 2 første (Adam og Eva) det sidste, og det førte til det vi normalt kalder syndefaldet, som resulterede i deres død og at jorden kom under forbandelse. Siden da (viser Bibelen) er der et mønster, der betegner de forskellige civilationer, der har været:  De har udviklet sig til et højt stade, og på deres højeste er de gået i moralsk og åndelig opløsning, og deres samfund er derfor gået i opløsning og har selvdestrueret, og er så røget ned på et lavt plan, for så igen at arbejde sig op til et højt stade for igen at selvdestruere, osv. osv.

Arkæologiske fund understøtter Bibelens beretning, og meget tyder på at den vestlige verden (måske hele verden) lige nu er på vej til at selvdestruere, og denne gang bliver det så voldsomt at det får de andre gange til at ligne en søndagsskoleudflugt i sammenligning.






Til slut en rekapitulering for dem der måske ikke lige fangede det i Craig McMurtys videoforedrag:

Teorien blandt evolutionister er at der engang var en periode, hvor jorden var domineret af træer, og at døde træer for 300 til 360 millioner år sidenhobede sig op i lag, der sank sammen (komprimeredes) og blev til kullag i jordskorpen. Man taler om 6 forskellige former for kul, der hver for sig er udtryk for hvor hårdt komprimeret kullet er. Antracitkul er den hårdeste, som er komprimeret 10 gange, hvilket vil sige at der skulle 10 meter udgangsmateriale (døde planter og træer) til at danne 1 meter antracitkul. I Utah er der et sted et lag antracitkul, der er 67 meter tykt. Det er så resultatet af et lag døde træer og planter, som oprindeligt var 670 meter tykt, og det er umuligt at forestille sig en skov, hvor beplantningen døde og blev til et dødt lag på 670 meter. Den bedste forklaring er at syndfloden skyllede træer fra et meget stort område sammen til en dynge på den tykkelse, og da man så midt i det kullag, der kom ud af det fandt en ringeklokke af metal med et pendul af jern vidner om rigtigheden af det Bibelen siger at  allerede anden generation af mennesker var i stand til at fremstille sådanne ting, og da syndfloden udslettede menneskeheden på nær de 8 på arken er det naturligt at tænke sig at ting de fremstillede blev efterladt på en måde, så vi kan finde dem i dag, som nu med denne klokke skyllet sammen med den store dynge træer og planter, der blev til stærkt komprimerede kullag.  Hvis menneskearten (som hævdet af evolutionister) kun er 6-8 millioner år gammel hvordan havnede en menneskeskabt genstand så i dyngen af døde planter og træer, som blev forkullet for mere end 300 millioner år siden?

Du vil måske sige at mennesker 300 millioner efter kul blev dannet gravede ned og placerede ringeklokken i kullaget der. Husk dog at det billede evolutionister danner af mennesker er at de var primitive og tilbagestående, og derfor ikke i stand til at grave ned i de dybder hvor hårdt komprimerede kullag blev dannet. Bibelens syndflodsberetning er meget mere sandsynlig end evolutionisternes forklaring, for et sted i Nordamerika har man fundet en dynge med 300 druknede dinosauere. Evolutionisternes forklaring på det fænomen  er at én dinosauer druknede i forsøget på at krydse en flod, og at alle de efterfølgende snublede over den/de døde dinosauere og druknede, så der tilsidst var en samling på 300 druknede dinosauere.


Til slut en personlig betragtning:

Videnskabsmænd er mennesker på godt og ondt, som er fristede til at tolke deres egen og andres forskning ud fra det verdensbillede de nu engang har, og skal vi passe på at vi ikke bøjer os dybt i støvet i ærbødighed hver gang der bliver sagt ”Videnskaben viser”. Vi må bruge sund fornuft, og lytte til flere kilder end bare én.