Epilog

Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete;  Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen.   Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften,

og det blev morgen, anden dag.

  Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete.   Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.


.

Hvis  alle have var sammenhængende må al fastland have været sammenhængende, og vor tids geologer bekræfter at al tørt land en gang har været én sammenhængende landmasse.


Bibelens forklaring har jeg forsøgt at illustrere i en billed/tekst mosaik herunder, og den begynder således:

Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet,

og Guds ånd svævede over vandene.

 

Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete;   jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt.   Så blev det aften,

og det blev morgen, tredje dag.

Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete;   Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt.   Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!«   Så blev det aften,

og det blev morgen, femte dag.

Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.«   Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.   Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«   Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.   Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete.   Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften,

og det blev morgen, den sjette dag.

Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år,   og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete;   Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne.   Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden,   til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt.   Så blev det aften,

og det blev morgen, fjerde dag.

HVORDAN GIK DET TIL?

Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys.   Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.   Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften

og det blev morgen,den første dag.

hvordan er universet (og vi) opstået?

Hvis et overnaturligt væsen  står bag det hele, så er den bedste forklaring vi har af den slags

faktisk Bibelens forklaring,  men for ateister er den naturalistiske forklaring den eneste ene.

Den forklaring (den naturalistiske) vil vi "sætte under lup" her på hjemmesiden.

EPILOG


Man kan være enig med mig eller ej, men jeg mener at det samlede budskab af resten af denne hjemmeside er: Der står en almægtig skabergud bag universets og biologisk livs opståen, og  Bibelens beskrivelse af skabelsesprocessen stemmer så godt med det videnskaben har opdaget at det er fair nok at antage at denne gud er den Gud, som Bibelen beskriver.

Bibelen beskriver Gud, som almægtig og allestedsnærværende.

For at give et billede af  hvad der menes med almægtig, så er det meget beskrivende at tænke over at energi og masse er to sider af samme sag efter formlen E = mc2 altså energien er lig massen gange lysets hastighed gange lysets hastighed. Dette blev demonstreret på uhyggelig vis i 1945 med atombomben over Hiroshima i Japan, hvor 64 kg. Uranium 235, som volumenmæssigt svarede til en kubisk terning med en kantlængde på 15 cm svarende til 3,4 liter. Udløste nok energi til at jævne denne storby med jorden, og når Einstein, Stephen Hawking og en række andre ledende videnskabsfolk ved brug af tyngdekraftlovene kunne regne ud at hele vort kendte univers udvider sig fra noget der engang faktisk bare var et punkt med 0 volumen (altså et sted, hvor der ganske enkelt ikke var plads til noget som helst stof.

    Så kan man forestille sig at al universets  masse stammer fra energi. der måske ikke behøver at fylde noget. Forestil dig så Gud at Han er mægtig nok til at omdanne en energimængde så stor at al masse i vort univers med en billion milliarder stjerner hvoraf vort eget solsystems sol er en af de mindste stjerner til det det er (vort univers) og så ydermere danne det mylder af biologisk liv vi har på jorden med al den information, der nødvendigvis skulle oplagres i summen af alle levende væseners DNA-molekyler, for slet ikke at tale om alle de nødvendige kropsplaner til alle disse plante- og dyreformer.

Den Gud beskrives i Hebræerbrevet kapitel 12 på denne måde:

Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm   og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere, fordi de ikke kunne bære befalingen: »Selv et dyr, der rører ved bjerget, skal stenes;«   og synet var så frygteligt, at Moses sagde: »Jeg er forfærdet og skælver.«   Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling   og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler, og til det rensende blod, der taler stærkere end Abels. Se til, at I ikke beder jer fri for ham, der taler; for når de ikke slap godt fra at bede sig fri for ham, der talte guddomsord på jorden, så kan vi det endnu mindre, hvis vi vender os fra ham, der taler fra himlene.   Dengang fik hans røst jorden til at skælve, men nu har han givet et løfte, der lyder: »Endnu én gang vil jeg få ikke blot jorden, men også himlen til at skælve.«   Udtrykket »endnu én gang« viser, at de ting, som kan rokkes, fordi de er skabt, skal forvandles, for at de ting, som ikke kan rokkes, skal bestå.  Lad os derfor takke for, at vi får et rige, der ikke kan rokkes, og med tak tjene Gud, som det er hans vilje, i gudsfrygt og ærefrygt.  For vor Gud er en fortærende ild.

Beskrivelsen af Gud her i Hebræerbrevet er baseret på hændelsen den gang Gud indgik sin første pagt med Israel, og jeg vil citere 2 ting derfra:


1. Da det blev morgen den tredje dag, kom der lyn og torden; en tung sky lagde sig over bjerget, og der lød kraftig klang af horn,

      så hele folket i lejren skælvede af rædsel.  Men Moses førte folket ud af lejren, hen imod Gud, og de stillede sig op ved foden af bjerget. 

     Hele Sinjas bjerg var hyllet i røg, fordi Herren var steget ned på det i ild, og røgen steg til vejrs som røgen fra en smelteovn.

     Hele bjerget skælvede af stor rædsel, og hornklangen blev kraftigere og kraftigere. Moses talte og Gud svarede ham, så det kunne høres.


2. Da sagde Moses: »Lad mig dog se din herlighed!«  Herren svarede: »Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig.

      Jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og forbarmer mig, over hvem jeg vil.«  Men han sagde:

      »Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet.« 

      Og Herren sagde: »Her hos mig er der et sted; stil dig på klippen.  Når min herlighed går forbi, stiller jeg dig i klippespalten og dækker med hånden for dig,

      til jeg er kommet forbi.  Derefter tager jeg min hånd væk, så du får mig at se fra ryggen. Mit ansigt må ingen se.«.


Det er faktisk således at Guds herlighed er så stor at et syndigt menneske ikke kan se Hans ansigt og overleve synet. Men de, der tager imod Guds kald til omvendelse og efterfølgelse af Jesus, bliver Jesu medarvinger til Guds Rige, og i guds rige vil alle kunne tåle (nyde) et personligt samvær med Gud. Du kan få en personlig beretning af en skeptikers personlige møde med Gud ved at klikke her



Følgeslutning:

En Gud, der på egen hånd kan tumle og konstruktivt anvende så ubegribelig megen energi (tag bare vor egen sol, hvis energiudstråling holder stort sat alt kørende her på jorden, selv om kun 1 milliardtedel af dens udstråling rammer jorden. Og længere ude i vor galakse er der en stjerne, der udstråler 60.000 gange så megen energi, som vor sol og så er der ud over vor egen galakse ca. 200 milliarder galakser med ca. 200 milliarder stjerner i hver). Sådan en Gud vil så afgjort være meget vis, og Han  må være noget af en autoritet at møde. 

  Bibelens budskab er at ethvert menneske skal møde Ham og over for Ham stå til regnskab for sine egne handlinger og tanker. Jeg kan godt garantere at her kan selv den mest drevne forhandler ikke snakke sig uden om sit eget ansvar, for alt er kendt og registreret, og ethvet forsøg på bortforklaring vil blive gjort til skamme. Selv antallet af et menneskes hovedhår er kendt og  også alle et menneskes tanker livet igennem.

Derfor er det ufatteligt glædeligt at Guds søn (Jesus) kom og sagde ”Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.  For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.”

Jesus omtaler her sig selv som menneskesønnen, og det Han mener med at blive ophøjet er at Han skulle op at hænge på et kors for der at betale for alle menneskers synd og ugudelighed med sit eget blod, så at enhver, som adlyder Guds kald til at tro Ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Jeg vil slutte med at vise filmen "vidundernes Gud", der viser lidt om hvor stort Guds skaberværk er. Du kan se den ved at klikke på den lille hvide trekant i det sorte felt herunder. Hvis du efter at have sat filmen i gang bevæger musen hen over billedet, så fremkommer der en bjælke under billedet, hvor der er et firkantet symbol ude til højre. Klikker du på det, vil du få filmen at se i fuldskærmsvisning. Ønsker du at komme ud af fuldskærmsvisning, skal du bare trykke på Esc. Knappen på dit tastatur.