Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften,
og det blev morgen, anden dag.
Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.
.
Hvis alle have var sammenhængende må al fastland have været sammenhængende, og vor tids geologer mener at al tørt land engang har været én sammenhængende landmasse, som siden har delt sig. Det er akkurat sådan det er beskrevet i den hebræiske grundtekst i 1. Mosebog 10,25, som desværre er forkert oversat i den danske Bibel. I grundteksten står der at på Pelegs tid delte jorden sig.
Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften
og det blev morgen,den første dag.
Bibelens forklaring har jeg forsøgt at illustrere i en billed/tekst mosaik herunder, og den begynder således:
Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet,
og Guds ånd svævede over vandene.
Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften,
og det blev morgen, tredje dag.
Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!« Så blev det aften,
og det blev morgen, femte dag.
Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften,
og det blev morgen, den sjette dag.
Mennesket blev skabt på den sjette dag, og i Bibelen regnes 6 for at være menneskets tal og bruges ofte som symbol for mennesket.
Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften,
og det blev morgen, fjerde dag.
HVORDAN GIK DET TIL?
På den syvende dag
var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. Derfor symboliserer syvtallet fuldendelse eller fuldkommenhed i Bibelen
Kolossenserbrevet i Det Nye Testamente forklarer at den syvende dag er et billede på hvilen i Jesus. Altså den fuldkomne hvile og frihed et menneske, der overgiver sig til Jesus oplever, og det var det Sabbatten skulle være et billede på, men sagen selv står der i Kolossenserbrevet, er Jesus. Sabbatten var noget der i tiden før Jesus pegede frem på Jesus, derfor er det ikke et krav at vi som kristne fejrer sabbatten, for vores sabbat er Jesus. Desuden har det at Gud var færdig med skabelsesarbejdet og kunne hvile på syvendedagen ført til at syvtallet i bibelsk terminologi betyder fuldkommenhed.
hvordan er universet (og vi) opstået?
Hvis et overnaturligt væsen står bag det hele, så er den bedste forklaring vi har af den slags faktisk Bibelens forklaring.
Men for ateister er den naturalistiske forklaring den eneste ene.
Den forklaring (den naturalistiske) vil vi "sætte under lup" her på hjemmesiden.
BIRKEMÅLEREN
her øverst (lidt til højre) en lys birkemåler, og under den (lidt til venstre) en mørk birkemåler
Herover en lys birkemåler på en ikke-forurenet træstamme
Billedet herover illustrerer forureningen, som følge af det store forbrug af Kul, som energikilde.
var i overtal i områder, hvor luftforureningen særlig kraftigt havde gjort træer mørkere i barken. Hans påstand var så at naturlig udvælgelse favoriserede mørke birkemålere, som havde større chance for at undgå at blive ædt af fugle fordi de var bedre camouflerede på mørke træer end de lyse birkemålere som var godt camouflerede på træer med lys bark. Da nu træerne var blevet mørkere på grund af den industrielle revolution ville mørke birkemålere have større chance end de lyse for at overleve og få mørkt afkom, Hvorved befolkningen af mørke birkemålere ville stige, på det øverste billede her til højre ses en lys birkemåler på et træ med lys bark, og på det nederste billede ses en lys og en mørk birkemåler på en træstamme, som luftforureningen har gjort mørk. Dette sås, som et nutidigt bevis for at naturlig udvælgelse fungerer i praksis. Hooper skriver at Kettlewells møl blev det mest fejrede eksperiment nogensinde indenfor evolutionsbiologi. I 1960’erne havde møllene erobret alle de lærebøger, som influerede 4 årtiers biologistuderende. Det var naturlig udvælgelses ”vinderslag”, som omvendte studenter og universitetsstuderende til darwinismen, den lammende ”lige venstre til kreationisternes kæbe. Den amerikanske biologilærer Craig Holdrege, som brugte birkemålereksperimentet I undervisningen af sine elever læste en artikel af en engelsk birkemålerforsker, og ven af Kettlewell, da han blev fanget af følgende udtalelse:” i løbet af 25 år har vi kun fundet 2 birkemålere, som sad på træstammer”.
Hele Kettlewells bevis for evolution af birkemålere hvilede på at de sætter sig på træstammer, hvor fugle kan få øje på dem, og spise dem. Holdrege indså at den undervisning han havde givet i årevis ikke var rigtig. Under naturlige forhold sætter birkemålere sig næsten aldrig på træstammer, faktisk er de aktive om natten, og om dagen sætter de sig i skyggen.på undersiden af grene. De billeder Kettlewell brugte bestod af 2 serier. Den første billedserie var af levende møl, som han placerede på træstammer. den næste billedserie viser døde birkemålere, som han satte fast på træstammer.
Hooper siger at i begyndelsen af 1990’erne (hvis ikke før), vidste en lille kreds af videnskabsmænd at hvad alle lærebøger i det darwinistiske univers sagde om industriel melanisme var usandt. De fleste videnskabsfolk vidste dog ikke at der var problemer.
Da professor ved university of Chicago læste Michael Majerus’ bog fra 1998 ”Melanism: Evolution in Action” og blev klar over at den undervisning han havde givet i årevis var i hvert fald delvis forfalsket, blev han forfærdet.
I sin anmeldelse i tidsskriftet Nature af Majerus’ bog skrev han ”min egen reaktion svarer til forfærdelsen, da jeg opdagede at det var min far, og ikke julemanden, der leverede julegaverne juleaften.
Der kom ekstra fokus på Kettlewells eksperiment, og andre evolutionsbiologer har erfaret at i sit berømte eksperiment gjorde Kettlewell det at han tidligt om morgenen placerede mørke og lyse birkemålere på træstammer, hvor de normalt ikke sætter sig det gjorde han for at se, om fuglene ville spise flest nørke eller lyse birkemålere. Han gjorde det om morgenen fordi birkemålere ville bevæge sig omkring og sætte sig på deres normale sted under grene, hvor fugle og mennesker ikke så let får øje på dem, hvis de var blevet sat ud om natten. Om dagen forbliver birkemålere der, hvor de bliver placeret.
Den industrielle revolution i England krævede masser af energi, og energikilden var kul, som gav en kraftig luftforurening. Luftforureningen var så kraftig at mange træer med lys bark blev så tilsoede at barken blev mørk. Den engelske genetiker Henry Bernard Davis Kettlewell ønskede igennem studier af mølarten birkemåleren at påvise hvordan denne ændring i træers udseende påvirkede birkemålerens udseende igennem naturlig udvælgelse, og han udgav så forskningsmateriale hvori han påstod at have observeret at mørke birkemålere