BIRKEMÅLEREN

BIRKEMÅLEREN

her øverst (lidt til højre) en lys birkemåler, og  under den (lidt til venstre) en mørk birkemåler

Herover en lys birkemåler på en ikke-forurenet træstamme

Billedet herover illustrerer forureningen, som følge af det store forbrug af Kul, som energikilde.

  var i overtal i områder, hvor luftforureningen særlig kraftigt havde gjort træer mørkere i barken.  Hans påstand var så at naturlig udvælgelse favoriserede mørke birkemålere, som havde større chance for at undgå at blive ædt af fugle fordi de var bedre camouflerede på mørke træer end de lyse birkemålere som var godt camouflerede på træer med lys bark. Da nu træerne var blevet mørkere på grund af den industrielle revolution ville mørke birkemålere have større chance end de lyse for at overleve og få mørkt afkom,  Hvorved befolkningen af mørke birkemålere ville stige, på det øverste billede her til højre ses en lys birkemåler på et træ med lys bark, og på det nederste billede ses en lys og en mørk birkemåler på en træstamme, som luftforureningen har gjort mørk. Dette sås, som et nutidigt bevis for at naturlig udvælgelse fungerer i praksis. Hooper skriver at Kettlewells møl blev det mest fejrede eksperiment nogensinde indenfor evolutionsbiologi. I 1960’erne havde møllene erobret alle de lærebøger, som influerede 4 årtiers biologistuderende. Det var naturlig udvælgelses ”vinderslag”, som omvendte studenter og universitetsstuderende til darwinismen, den lammende ”lige venstre til kreationisternes kæbe. Den amerikanske biologilærer Craig Holdrege, som brugte birkemålereksperimentet I undervisningen af sine elever læste en artikel af en engelsk  birkemålerforsker, og ven af Kettlewell, da han blev fanget af følgende udtalelse:” i løbet af 25 år har vi kun fundet 2 birkemålere, som sad på træstammer”.

Hele Kettlewells bevis for evolution af birkemålere hvilede på at de sætter sig på træstammer, hvor fugle kan få øje på dem, og spise dem. Holdrege indså at den undervisning han havde givet i årevis ikke var rigtig. Under naturlige forhold sætter birkemålere sig næsten aldrig på træstammer, faktisk er de aktive om natten, og om dagen sætter de sig i skyggen.på undersiden af grene. De billeder Kettlewell brugte bestod af  2 serier. Den første billedserie var af levende  møl, som han placerede på træstammer. den næste billedserie viser døde birkemålere, som han satte fast på træstammer.

Hooper siger at i begyndelsen af 1990’erne (hvis ikke før), vidste en lille kreds af videnskabsmænd at hvad alle lærebøger i det darwinistiske univers sagde om industriel melanisme var usandt. De fleste videnskabsfolk vidste dog ikke at der var problemer.

Da professor ved university of Chicago læste Michael Majerus’ bog fra 1998 ”Melanism: Evolution in Action” og blev klar over at den undervisning han havde givet i årevis  var i hvert fald delvis forfalsket, blev han forfærdet.

I sin anmeldelse i tidsskriftet Nature af Majerus’ bog skrev han ”min egen reaktion svarer til forfærdelsen, da jeg opdagede at det var min far, og ikke julemanden, der leverede julegaverne juleaften.

Der kom ekstra fokus på Kettlewells eksperiment, og andre evolutionsbiologer har erfaret at i sit berømte eksperiment gjorde Kettlewell det at han tidligt om morgenen placerede mørke og lyse birkemålere på træstammer, hvor de normalt ikke sætter sig det gjorde han for at se, om fuglene ville spise flest nørke eller lyse birkemålere. Han gjorde det om morgenen fordi  birkemålere ville bevæge sig omkring og sætte sig på deres normale sted under grene, hvor fugle og mennesker ikke så let får øje på dem, hvis de var blevet sat ud om natten. Om dagen forbliver birkemålere der, hvor de bliver placeret.


Den industrielle revolution i England krævede masser af energi, og energikilden var kul, som gav en kraftig luftforurening.  Luftforureningen var så kraftig at mange træer med lys bark blev så tilsoede at barken blev mørk. Den engelske genetiker Henry Bernard Davis Kettlewell ønskede igennem studier af mølarten birkemåleren at påvise hvordan denne ændring i træers udseende påvirkede birkemålerens udseende igennem naturlig udvælgelse, og han udgav så  forskningsmateriale hvori han påstod at have observeret at mørke birkemålere