SPÆTTENS TUNGE

SPÆTTENS TUNGE

Dr. Luther Sunderland er videnskabsmand og ekspert i design engineering. Han blev fasineret af skelettet af en nylig død spætte, som han fandt i skoven. Insekter havde renset skelettets knogler fuldstændigt. Da han undersøgte skelettet bemærkede han noget besynderligt: Små fleksible knogler kom ud igennem spættens højre næsebor, og fortsatte rundt bagom dens hoved og nakke og vendte tilbage ind i næbet via et hul i kraniet på den anden side af hovedet. Hvad var dette for nogle besynderlige knogler?

Ret mange fugle har knogler, der styrker tungens rod, og det er essentielt formålet med disse knogler i spættens tunge(kaldt hyoid knogler). Det at de hos spætten strækker sig bagud og rundt bag om hovedet er dog ekseptionelt!



Kan evolution forklare spættens tunge?

Grundtanken i darwinisme er at de mest egnede overlever og at mutationer ind imellem medfører at et forældrepar får afkom, som er mere velegnede end dem selv  og har bedre mulighed for at overleve og formere sig og give deres kropsplaner videre til næste generation, Darwin sagde at disse forandringer nødvendigvis må komme i meget små trin, og at store forandringer kræver millioner af generationer, hvor hver generation har et lille bitte fortrin over den forrige generation, som de så kan give videre til de efterfølgende generationer.

Jeg vil godt udfordre læseren til at udtænke hvilken fordel der ligger i at tungen  begyndte at vokse bagud igennem højre næsebor, som giver den bedre overlevelsesmuligheder end forældrenes kropsdesign, og videre derfra fordelene i hvert af de millioner af små trin, der måtte til for hen ad vejen at dele tungen i to, som voksede bag om hovedet og samlede sig igen, og så det, at der opstod et hul i kraniet, som den nu samlede tunge kunne vokse ind igennem. Personligt ser jeg noget, der minder om den måde en ingeniør arbejder på: Han forestiller sig en konstruktion, der kan udføre en funktion på en god og funktionel måde, og fører det så ud i livet. Spættens tunge opstod ikke ved tilfældighedernes spil. Der lå en ingeniøragtig tanke bag!


Først lidt om spættens tunge: Spætten fanger sin føde med tungen. Som i spidsen har modhager og lidt lim. Dermed kan den fange larver, som skjuler sig i deres små gange i træstammerne.

Det at tungen strækker sig bag om hovedet under dens løse skind giver dens tunge tilstrækkelig ekstra længde til at den kan skubbes 15 cm. Ind i larvens hule.

Noget eller nogen gav spættens tunge sit enestående design. Den er lang, men i stedet for at hænge ud af næbet og blive infiltreret i grene, når spætten flyver, så er den ekstra længde ”oplagret” under det løse skind bag ved nakken. Der bagude deles tungen essentielt i 2 tunger, som bliver til én igen inden den vender tilbage til næbet. Dette design gør uden tvivl at spætten kan styre sin tunge med større præcision når den bruger den til at dykke ind i larvernes gange.

Der er 5 tynde og fleksible knogler med små bitte led (1). Hvilke overlevelsesfordele

fik dem til at forlade næbet igennem det højre næsebor og her hæfte deres skede til næseboret (2), og så cirkulere bag om hovedet og nakken (3) for så via hullet i kraniet på den anden side at vende tilbage til næbhulrummet (4) imellem øvre og nedre næbhalvdel?

Husk at ifølge Darwin skulle dette ske over millioner af små forandringer, der generation efter generation skulle give spætten større overlevelseschancer.